Vil du være en del af fællesskabet?

Hvalperåd fra hundetrænerne, DEL 2/3 - Alene hjemme træning

Skrevet af: Adaptil, udgivet den 2 september 2024

Med en ny lille hundehvalp følger mange glæder, udfordringer og forpligtelser - og ikke mindst træning og tilvænning. Uanset, hvor meget du gerne vil være sammen med din hvalp, skal den unægteligt lære at være alene, både som hvalp og ikke mindst som en afbalanceret voksen hund - men hvordan skal du lige gribe det an?

Sammen med de to dygtige hundetrænere, Lea og Christina, fra Hund360, har vi sat os for, at give dig de bedste råd til den første tid med din nye hvalp. Gennem 3 korte videoer guider Lea og Christina dig omkring den første uge med hvalpen, alene hjemme træningen og den vigtige socialiseringsperiode, hvor hvalpen helst skal nå at udsættes for så meget som muligt - eller skal den? 

Lær hvalpen at være alene hjemme
- hvor, hvornår og hvordan?

I denne anden video i serien, bliver du klogere på, hvordan du griber det an, når hvalpen skal til at lære, at være alene hjemme - og ikke mindst, hvornår træningen bør begynde. Træningen bør starte mens du er hos hvalpen - faktisk bare et par meter fra den, og herefter kan du udbygge træningen. 

Lea og Christina forklarer, hvordan du, ved hjælp af en hvalpegård eller et andet afgrænset område, kan begynde alene hjemmetræningen, når hvalpen er faldet til og føler sig tryg i sine nye omgivelser.

 

 

 

HAR DU SET DE ANDRE VIDEOER I SERIEN?

Hvalperåd del 1 - Den første uge

 

Hvalperåd del 3 - Socialisering

 

Hvem er hund360

Med udgangspunkt i adfærdsvidenskab og gennem belønningsbaseret træning, har Hund360 skabt en træningsfællesskab for både hundeejere og hundetrænere. Med deres online undervisningsunivers, HundeTV, har de åbnet op for, at du kan få hundetræningen hjem til dig, og nemt sætte dig ind i det nyeste inden for adfærdsvidenskab og hundetræning. I deres store hal er der fysisk hundetræning, events, stævner og meget mere. 

"En hund er ikke bare en hund. Det er et individ med en læringshistorie, specifik genetik, personlighed og følelser. Det er et familiemedlem, din bedste ven og makker i træningen."

Christina Berantzino

Christina er professionel hundetræner, uddannelsesleder, hunde-zoneterapeut og hundesportsudøverChristina-Berantzino. Hun har været hundesportsudøver i mere end 10 år. 

Med sine 4 hunde, Jack, Eddie, Solo og Jojo, af racen border collie, træner Christina FCI lydighed, hyrdning og spor med - især FCI lydigheden konkurrerer hun aktivt i. Tidligere har hun trænet rally, nosework og agility. Hun elsker at nørde med detaljerne i træningen, men det aller vigtigste er, at have det sjovt, med det hun laver.

“Jeg elsker samarbejdet mellem mine hunde og jeg. Træningen bliver let og legende, fordi vi elsker, det vi laver sammen.”

Lea Nor

Lea har over 10 års praktisk erfaring som professionel hundesportstræner. Hun har siden 2015 specialiseret sig i konkurrencelydighed, hvor kunsten er at forfine kommunikationen mellem hund og ejer, så signaler nærmest bliver usynlige, mens præcisionen, power og passionen forbliver tårnhøj.Design-uden-navn-1-2

Lea er desuden adfærdsnørd, foredragsholder, uddannelsesleder, forfatter og hundesportsudøver.

Lea har trænet LP med 6 forskellige hunde. Uanset hvilken hund hun træner er det vigtigste at hunden er motiveret og er glad. I lydigheden er der mange små detaljer og præcisionen vægtes højt. Leas tilgang til træningen er ofte simpel, lige til, baseret på positive metoder, masser af succes, leg og klare kriterier.

“De bedste ting kommer ikke nemt, men lad os have det sjovt på vejen.”

 

DK_CTA_Junior-1

 

Kommentér

Vil du være en del af fællesskabet?