Vil du være en del af fællesskabet?

Har hunde brug for ekstra hjælp i de kolde vintermåneder?

Skrevet af: Adaptil, udgivet den 3 januar 2024

Som hundeejere skal vi sørge for, at vores hunde har det trygt og godt hele året rundt, uanset om det handler om at være opmærksom på udfordringerne om foråret, holde hunden afkølet i de varme sommermåneder eller give den ekstra hjælp i vintermånederne.

Mange hunde har en tyk pels, der beskytter dem mod vinterens kulde:

  • Sanktbernhardshunden er som skabt til sne. Den er opkaldt efter et farligt pas i de vestlige alper, og faktisk ser man sanktbernhardshunde gå gennem passet på nogle af de tidligste skildringer af racen.
  • Den sibiriske husky kan modstå temperaturer ned til -51 oC.
  • Newfoundlænderen blev opdrættet til at arbejde i iskoldt vand og har en yderst kraftig pels og en meget stærk krop, der beskytter den mod minustemperaturer i de snedækkede bjerge.
  • Den tibetanske mastiff elsker både varme og sne. Den har en tyk, vamset dobbeltpels og en underuld, der vokser sig kraftigere om vinteren og fælder til et tyndere lag om sommeren.
  • Samojeden, der er kendt for sit "samojede-smil" og stammer fra Sibirien, blev oprindeligt opdrættet til at arbejde i sneen, jage, hyrde rensdyr og trække slæder. Dens kraftige pels holder den varm i frostgrader.

Men andre hunde kan have sværere ved at holde varmen om vinteren, især:

  • korthårede racer
  • unge hvalpe, der endnu ikke har oplevet meget koldt vejr
  • ældre hunde, der muligvis ikke kan bevæge sig nok til at holde varmen
  • hunde med helbredsproblemer.

En hundejakke kan give ekstra varme i koldt vejr og hjælpe med at holde hunden tør. Dette gælder ikke for nyfødte hvalpe, som ikke bør komme udenfor, før de er omkring tre måneder gamle.

shutterstock_2080499164_cropped


23 Råd til at holde din hund varm om vinteren


Indenfor

  • Sørg for, at din hunds kurv eller bur er placeret et sted, hvor der ikke er træk – tæt på en radiator (men ikke foran den) eller i nærheden af en pejs/brændeovn (men langt nok væk til at undgå gnister).
  • Sørg for, at der ikke er fri adgang til pejse/brændeovne og varmeapparater, og lad ikke din hund være uden opsyn omkring dem.
  • Din hund vil måske sætte pris på et ekstra tæppe eller en varmepude, især hvis det er en seniorhund.
  • Med en let forhøjet hundekurv undgår du, at hunden får træk i gulvhøjde, men sørg for, at den har nem adgang til kurven.
  • Skab et afslappende miljø med en ADAPTIL Calm Diffuser tilsluttet i det område, som din hund bruger mest om vinteren (normalt der, hvor den sover). Det vil hjælpe den med de udfordringer, der kan komme i vintermånederne (det være sig gæster til højtidsfester, fyrværkeri eller ændringer i den daglige rutine).
  • Da koldere vejr og kortere dage kan betyde lidt kortere gåture, er det vigtigt at sørge for, at din hund forbliver på sin normalvægt i løbet af vinteren. Din dyrlæge kan altid rådgive dig om kost og om, hvordan du hjælper din hund med at opretholde sin normalvægt.
  • Opvarm forsigtigt din hunds mad ved at blande den med lidt varmt vand. Det forbedrer ofte lugten af maden og gør den mere interessant, når der er koldt.

shutterstock_1663712857_cropped (1)

Forbered din hund på gåture i koldt vejr

  • Hvis det er virkeligt dårligt vejr, kan du overveje andre måder at give din hund motion på, f.eks. ved at lære den et nyt trick eller gennem indendørs lege (såsom sporleg, gemmeleg, hiveleg med et reb, en interaktiv foderautomat, et nyt legetøj, et tyggeben eller en snusemåtte).
  • En sund og rask hund, der er aktiv, når den er udenfor, kan sagtens være ude i korte perioder uden jakke på, men når den holder op med at være aktiv, skal du tage den med hjem eller tilbage til bilen, så den kan holde varmen. Ligesom mennesker kan hunde få forfrysninger og hypotermi, når de er udenfor i en længere periode i meget lave temperaturer og kold blæst. Ingen hunde bør efterlades udenfor uden adgang til ly og varme.
  • Overvej at give din hund en hundejakke til gåture i koldt vejr, men husk, at formålet med jakken ikke er, at den skal være moderigtig. Det er derimod en praktisk måde at holde din hund varm og tør på.
  • Det vil ikke føles naturligt for din hund at have en jakke på, så sørg for at få fat i en jakke, der har den rigtige størrelse til din hund og tilpasser sig dens kropsform uden at være for stram eller for løs.      
  • Lad din hund vænne sig til sin jakke, før I bevæger jer udenfor:
    • Læg jakken på gulvet, så din hund kan snuse til den og undersøge den i sit eget tempo. Et par velsmagende godbidder i nærheden vil tilskynde den til at nærme sig jakken.
    • Efter dette kan du kortvarigt placere jakken over dens ryg og belønne den med en godbid for at forholde sig roligt.
    • Derefter kan du opmuntre den til at stikke hovedet gennem åbningen med endnu et par godbidder, hvis det er nødvendigt.
    • Så snart den har vænnet sig til følelsen af jakken, kan du lukke den, mens du husker at belønne din hund for at være afslappet.
    • Lad din hund have jakken på indendørs i korte perioder, indtil den er tryg ved at have den på. Husk at sørge for, at hunden ikke får det for varmt.
    • Hvis du på noget tidspunkt bemærker, at din hund ikke føler sig godt tilpas eller forsøger at komme ud af jakken, skal du tage jakken af den og prøve igen på et andet tidspunkt. Begynd da med et tidligere trin i processen.

shutterstock_2075091841-cropUdenfor

  • Hold øje med din hund for at sikre, at den kan klare de kolde temperaturer. Hvis den sætter farten ned eller ryster, er det uden tvivl tid til at komme hjem og ind i varmen.
  • Hvis muligt, så gå tur med din hund på et tidspunkt, hvor der stadig er dagslys, når I kommer tilbage, og gå forskellige ruter for at gøre det interessant for din hund. Da I måske ikke kan gå så langt på de korte dage, vil en ny rute give din hund mulighed for at udforske nye områder, lugte og lyde.
  • Giv din hund et halsbånd eller en snor med reflekser på, så den kan ses i mørke. Jeres gåtur starter muligvis i dagslys, men mørket falder hurtigt på om vinteren, så lyset skifter måske, mens I er ude.
  • Sørg for, at dine kontaktoplysninger er opdaterede i din hunds mikrochipdatabase, i tilfælde af at der skulle opstå et problem, mens I går tur i skumringen, og din hund strejfer omkring.
  • Hold din hund i snor, hvis det sner. Sneen kan være spændende for den, men der kan være skjulte farer, f.eks. dybe snedriver.
  • Lad ikke din hund gå ud på en frossen flod eller sø, da de kan give efter og være meget farlige for din hund, hvis den falder gennem isen. Hvis din hund alligevel går ud på frossent vand, skal du ikke følge efter den, men opmuntre den til langsomt at vende tilbage til dig, ad samme rute hvis muligt.
  • Vask din hunds poter efter en gåtur udenfor for at fjerne eventuel skadelig vejsalt og lignende, som den kan have trådt i, og tør dem.
  • Hvis den har gået i sne, skal du fjerne eventuelle sneklumper mellem trædepuderne og også tjekke pelsen på dens mave for sne. Selvom den har en hundejakke på, er det ikke alle områder, der er dækket, så det er bedst at tjekke din hund. Det er en oplagt mulighed for også at undersøge dens trædepuder og kløer for tegn på skade.
  • Hvis du bemærker en ændring i din hunds adfærd i vintermånederne, skal du altid få den tjekket af en dyrlæge for at sikre, at der ikke er et underliggende medicinsk problem. Det er oplagt at tro, at din hund opholder sig mere i sin kurv, fordi det er koldt, men adfærden kan skyldes en række andre årsager eller medicinske problemer.
  • Ligesom biler kan blive meget varme om sommeren, kan de blive meget kolde om vinteren, så lad være med at efterlade din hund uden opsyn i en bil om vinteren. 

Hund-sne-1

 

Kommentér

Vil du være en del af fællesskabet?