Føler du nogensinde, at din hund virkelig forstår dig? Altså, at den forstår, præcis hvordan du har det? Så er du ikke den eneste! Hunde er fantastiske til at opfange signaler fra mennesker og er meget følsomme over for, hvordan vi har det. Denne forbindelse mellem os kan være nyttig at forstå, især hvis du har en urolig hund, eller din hunds kropssprog ofte er præget af nervøsitet eller ophidselse. Når alt kommer til alt, ligger nøglen til et harmonisk forhold ofte i at være rolig. Lad os undersøge hvorfor!
Forstå forbindelsen mellem mennesker og hunde
Som et meget socialt dyr er hunde eksperter i at læse menneskets kropssprog. Med alt lige fra vores ansigtsudtryk, kropsholdning og bevægelser til vores tonefald og endda de lugte, vores kroppe frigiver, er vi praktisk talt som en åben bog for vores hundevenner. Faktisk er nogle hunde så gode til at aflæse vores kropssprog, at de kan skelne mellem glade og vrede ansigtsudtryk på billeder!

Det mest fascinerende er muligvis hundes evne til at opfange følelserne i vores stemmer. De processerer "betydningen" og "tonen" af lyde i forskellige sider af hjernen, svarende til hvordan mennesker processerer tale. Det betyder, at hunde ikke kun bliver påvirket af det, vi siger, men også af måden vi siger det på. Nyere forskning peger også på, at hunde lytter mere til os, når vi bruger "hunderettet tale" (dog directed speech, DDS), der minder om den babystemme, vi bruger over for spædbørn. Dette kan potentielt være en rigtig god måde at styrke båndet til vores hunde på og hjælpe os med at danne en endnu dybere forbindelse til hinanden.
Derfor er det vigtigt at være rolig over for nervøse hunde
Hvordan påvirker det så måden, vi opfører os over for vores hunde på? For det første, hvis du er rolig, er din hund mere tilbøjelig til at afspejle denne ro. Hvis en hund derimod fornemmer frygt eller utryghed hos dig, er den mere tilbøjelig til at føle sig ophidset eller reagere på, hvad den opfatter som en trussel. Dette gælder især, hvis din hund er nervøs, eller du har en ængstelig hund. Tænk på, hvis din hund allerede føler sig nervøs, og så udviser du de samme følelser. Dette vil kun forstærke din hunds kropssprog!

Derfor bør du altid forsøge at udstråle en indre ro, når du er sammen med din hundeven. Dette kan du gøre med et par enkle trin:
- Brug en rolig og blid stemme: Her er tonefaldet afgørende, især når du bruger hunderettet tale.
- Bevæg dig forsigtigt, men målrettet: Hunde kan opfatte spændinger eller utryghed i vores bevægelser. Hurtige, rykvise bevægelser kan opfattes som uforudsigelige eller truende, især hos nervøse hunde.
- Brug klare signaler: Vær konsekvent i dine signaler og bevægelser. Denne klarhed vil hjælpe din hund med at forstå dine intentioner bedre.

Tips til nervøse og ængstelige hunde
Ud over at være rolig omkring din hund kan du også skabe rolige, hundevenlige omgivelser, som kan have en positiv effekt på dens sindstilstand.
Sådan kan du hjælpe din hund:
- Hav en forudsigelig rutine.
- Styrk jeres bånd ved at tilbringe kvalitetstid sammen, uanset om det er med pelspleje, leg, træning eller bare afslapning.
- Sørg for, at din hund får masser af motion hver dag.
- Sørg for mental stimulering, f.eks. med madpuslespil eller gennem træning med positiv forstærkning.
- Skab et behageligt og trygt rum, som din nervøse hund kan trække sig tilbage til, og hvor den kan hvile sig uden at blive forstyrret. Du kan forbedre dette område yderligere med en diffuser til hunde, der hjælper dem med at finde ro, f.eks. ADAPTIL Calm diffuser.
Til særligt anspændte øjeblikke kan ThunderShirt fra ADAPTIL også være en hjælp til at få en ængstelig hund til at slappe af.ThunderShirt påfører hunden et blidt, beroligende tryk, ligesom når man svøber en baby, og kan hjælpe din hund med at finde ro på få øjeblikke. Det er et fantastisk værktøj at have ved hånden til komplicerede eller utrygge situationer! Vi har det altid ved hånden, når fyrværkerisæsonen starter, eller når vi tager vores hund med nye steder hen.
Vil du gerne lære mere om, hvordan du tyder din hunds kropssprog? Eller finde ud af, præcis hvordan ADAPTIL Calm diffuser, ThunderShirt og vores andre ADAPTIL-produkter virker? Så kan du tjekkeresten af vores blogindlæg! Her finder du en masse eksperttips og vejledninger til, hvordan man tager sig af en nervøs hund, samt generelle råd til at hjælpe din hund med at leve et lykkeligt og positivt liv. Og hvis du stadig vil have mere, kan du også holde dig opdateret ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
