ADAPTIL DK Blog

6 enkle trin til at træne din hvalp til at køre bil

Skrevet af Adaptil | Nov 3, 2022 12:26:36 PM

Det er ofte nødvendigt for hunde at komme med på køretur. Det kan være, når I skal en tur i skoven, på weekend tur, ferie eller til dyrlægen. For at det skal blive en god oplevelse for både dig og din hund, er det vigtigt at træne bilkørsel allerede mens den er hvalp - og det kræver tålmodighed, små skridt og flere træningssessioner, der starter med at lære at sidde roligt i bilen og slutter med egentlige køreture. 

1. Ind i en slukket bil

Lær først din hvalp at komme ind i bilen of sidde roligt, mens bilen holder stille. Sørg for, at træningssessionerne er korte. Beløn stille og roligt hvalpen med ros og godbidder. 

2. Start motoren

Næste skridt er at opmuntre den til at komme ind i bilen, mens motoren er tændt. Brug igen godbidder og ros.

3. Korte køreture

Når din hvalp er glad og rolig i bilen, kan I begynde at køre korte tyre. Forlæng køreturen gradvist for hver vellykket tur. 

4. En køretur til et dejligt sted

Sørg for, at din hvalp forbinder bilen med noget rart i første omgang, f.eks. en køretur til et dejligt sted, hvor I går tur og leger. 

5. hold pauser undervejs

Indfør regelmæssige stop. Ligesom os, har hunde brug for pauser undervejs, for at strække deres ben og besørge, på de længere ture. I bør holde pause ca. hver anden time. 

6. Tryghed på turen

Brug et ADAPTIL Junior halsbånd når I træner bilkørsel. ADAPTIL Junior hjælper din hvalp til at føle sig rolig og tryg i bilen, og støtter den under træningen. 

 

Tænk også på:

  • Nogle hvalpe føler sig mere trygge, hvis de opholder sig i en transportkasse eller lignende.
  • Alternativt kan du af sikkerhedsmæssige årsager bruge en snor eller sele, som fastgøres til bilens sikkerhedssele, så hvalpen er fastholdt under turen. Det vil afholde den fra at bevæge sig rundt i bilen.
  • Uanset om din hund er i en transportkasse eller ej, så sørg for, at den har et behageligt tæppe at ligge på og noget legetøj.
  • En del hvalpe kan blive køresyge. Undgå at give hvalpen foder de sidste 4 timer inden en køretur. Hvalpen må gerne få vand at drikke. 
  • Bilen skal være vel-ventileret. Efterlad ALDRIG hvalpen alene i bilen når solen skinner og det hurtigt bliver varmt.